12 AG GRUPPEN ÅRSRAPPORT 2021 VORES BOLIGER ADMIRALENS HAVE BELIGGENHED Odense S Projekt: 240 familieboliger Certificering: DGNB Guld Etageareal: Ca. 19.200 m 2 Bygherre: Koncenton Invest Arkitekt: Arkitema Architects K/S Admiralens frodige have Odense er i en rivende udvikling med mange spændende byud- viklingsprojekter, som samler og fortætter byen. Fire kilometer syd for centrum er endnu et projekt på vej. Det er Admiralens Have, som vi bygger ved letbanens sidste stop i samarbejde med Koncenton. På en gammel industrigrund vil en frodig bydel vokse frem med bypark, legepladser og gårdrum. Mod syd åbner kvarteret sig op med en forplads, der lader rejsende fra letbanen sive let og elegant gennem området. Mod syd lig- ger også kvarterets 3 klyngebebyggelser, der tilsammen huser 170 boliger. Længere inde i bebyggelsen giver byparken med sit smukke spejlbassin, sine stauder og blomstrende træer et fæl- les grønt åndehul for beboerne. Fra parken er der kun et sten- kast til kvarterets indbydende rækkehuse, mens en karré mod nordøst binder en sidste sløjfe på kvarteret. Alle 240 lejeboliger bliver certificeret med DGNB Guld og holdt i smukke teglsten, der skaber liv og spil på facaden. Vi glæder os til at byde de nye beboere velkommen i 2024.
Download PDF fil