“ Fællesskab, fester og fordybelse Studiestart kan være hård, når du flytter til en ny by og pludselig sidder alene i din lejlighed langt fra familie og venner. Men ikke i Tigergaarden. Her kan de unge hænge ud i et af de mange fæl- lesrum og mødes over bordfodbold, bordtennis eller et godt gammeldags slag kort. I sofarummet møder vi Maja, Daniel og Emil, der flyttede til Tigergaarden i sommer. “I Tigergaarden har du din egen lejlighed, hvor du kan have fred og ro. Når du vil være social, behøver du ikke tage ud. Du kan gå ned i et af fællesrummene, og så er der næsten altid nogen at hænge ud med. Det er super rart, at du aldrig er helt alene,” siger Maja, der flyttede hjemmefra i sommer. Tigergaarden har sin egen Facebookgruppe, hvor sociale arrangementer bliver slået op. Det kan være alt fra en spontan bordtennisturnering til tour de chambre, fredagsbar eller spil- leaften i pyjamas. “Folk er også virkelig søde til at invitere alle med, så hvis du har lyst, kan du bare springe på. Det er vildt nice. Vi har spil- let Hint og haft forskellige fester. Det var rigtig hyggeligt,” siger Daniel. Fælleslokalerne er indrettet med henblik på forskellige akti- viteter. I spillerummet er der bordfodbold og bordtennis, mens hyggerummet med sofaer inviterer mere til kort og brætspil. På nogle af etagerne er der rum med langborde, mens kælderen er ved at blive indrettet med festsal og et storkøkken til som- merens fester. “Det er nogle virkelig gode lokaler med masser af plads. Du kan have en hel studiegruppe over til hygge, hvis du vil det,” siger Emil. “Ja,” slutter Maja: “Det er ren luksus, at du kan invitere så mange over, når du bare har en lille lejlighed.” n BYGGET TIL MENNESKER ÅRSRAPPORT 2021 AG GRUPPEN 11
Download PDF fil